Avokado med torskerognssalat

I går blev det til denne nemme frokost. Perfekt til at tage med på arbejde eller hvis det bare skal være lidt hurtigt, men stadig smage lækkert. Desuden tæller torskerogn også som fisk, så den her får et ekstra plus i min bog.

Opskrift – 2 personer

2 modne avokadoer

1 dåse torskerogn

4 spsk. creme fraiche 18%

1 forårsløg eller en god dusk purløg

2 spsk. citronsaft

Skal af 1/2 økologisk citron

Salt og peber

Rør torskerogn og creme fraiche sammen med en gaffel. Tilsæt citronsaft og skal, og smag til med salt og peber. Halvér avokadoerne (og kryds fingre for at vinde i avokado-lotteriet). Læg en stor skefuld torskerognsalat på hver af de 4 halvdele og top med forårsløg eller purløg. Enjoy! Nemt og virkelig mættende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.