Det her er i virkeligheden bare en af de der retter der opstår når man forsøger at få brugt lidt forskelligt fra køleskabet. Der er næsten intet arbejde i at få kødsovsen igang og derfra skal den bare passe sig selv. Det er godt nok nemt.
4 personer
200-250 g gode pølser med højt kød indhold
500 g hakket oksekød
2 dl vand
1 dl fløde
70 g tomatpuré
1/2 spsk sambal oelek
1 bouillonterning
Salt og peber
Smør til stegning
Skær pølserne ud i passende størrelser. Smelt smør i en gryde og steg pølserne indtil de tager farve og bliver lidt sprøde. Kom oksekød i gryden og brun det sammen med pølserne. Kom resten af ingredienserne i gryden og rør godt rundt. Lad det simre ved lav varme i mindst 30 minutter, gerne længere. Tilføj evt. lidt ekstra vand . Smag retten til med salt og peber og server den med spinat, snittet kål eller letkogt broccoli.