Denne creme passer perfekt til friske bær eller som kagecreme i bagværk. Den er nem at lave, den kræver kun en god og grundig “piske-arm” så man undgår klumper. Den skal helst stå i køleskabet et par timer når den er lavet så den stivner ordentligt og røres godt inden servering eller brug.
1 glas
3 æggeblommer
2,5 dl fløde
2 spsk Sukrin
1,5 tsk vaniljepulver
1/2 dl vand
1 tsk arrowroot
Kom æggeblommer, fløde, Sukrin og vaniljepulver i en lille gryde og tænd på middelvarme. Varm blandingen op til kogepunktet under omrøring. Fortsæt med at røre/piske i cremen mens den simrer og begynder at tykne. Opløs arrowroot i vandet og tilsæt blandingen til cremen mens du pisker hårdt for at undgå klumper. Fortsæt med at piske grundigt et par minutter hvorefter du tager cremen af varmen og lader den køle lidt ned inden du hælder den på glas og stiller den i køleskabet. Lad cremen køle helt af. Husk at røre den godt rundt inden brug.