Persillepesto

Ingen købe-pestoer kan slå en hjemmelavet én af slagsen. Det smager af SÅ meget mere. Og så har det en vis “wow-effekt” på ens gæster, når man lige sætter et glas hjemmelavet pesto på bordet sammen med et velanrettet charcuteri bræt.

1 glas

2 store håndfulde persille

40 g solsikkekerner

40 g parmesanost

1/2-1 dl olivenolie

1-1,5 tsk havsalt

Rist solsikkekernerne på en tør pande indtil de tager farve og begynder at dufte. Kom alle ingredienser i en minihakker og kør indtil pestoen har den ønskede konsistens. Justér konsistensen med olivenolie og smag til med salt. Jeg kan godt lide at min pesto er lidt rustik og gemmer derfor gerne et par teskeer solsikkekerner som jeg vender i den færdige pesto.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.